Gårdens historie

Nøvlingholm er en gammel præstegård med en århundrede lang historie. Tidligere lå Nøvling kirke tæt ved gården. Kirken er første gang omtalt i 1325 og blev i 1917 flyttet til dens nuværende placering i Nøvling. 

Den oprindelige kirkegård er nu fredet og ligger samme sted på Nøvlingholms jord. Kirkegården vedligeholdes af menighedsrådet, som også arrangerer en årlig friluftsgudstjeneste på stedet. 

Oprindeligt lå den gamle præstegård på den anden side af kirken. Men i 1822 brændte præstegården og blev nyopført på det sted, den ligger i dag. Stuehuset, der ses på forsiden, er det oprindelige fra 1822, men er indvendigt totalt renoveret i 2003. Udover stuehuset er der et gammelt udhus, ligeledes opført i 1822. Dette blev oprindeligt benyttet til opstaldning af heste under gudstjenesten. 

Den gamle kirkeklokke hænger stadig på stuehuset, ligesom en udhulet sten, brugt til vievand, i dag pryder haven og minder om den gamle historie. 

De øvrige bygninger på Nøvlingholm er alle af nyere dato og er løbende renoveret. Senest i 2007, hvor en slagtesvinestald er ombygget til kvæg i dybstrøelse (løsdrift). 

Naturen på Nøvlingholm er ret særpræget for egnen, idet den er præget af bakker. Der er således to markante bakker: "Børshøj" og "Torshøj", der er omtalt i tidlige beretninger. Navnet "Torshøj" tyder på, at der tidligere er foretaget ofringer på stedet. "Børshøj" er markant ved, at den falder ret stejlt ned på alle sider. Ved nordsiden er en lille sø. Der er 4 slags jord i bakken, nemlig sand, fedt ler, kridt og mor. Desuden findes der flint.